Hair Extensions

Hair Extensions

Hos Düwald i Kolding har vi mere end 17 års erfaring med Hair Extensions. Hos Düwald kan du få vævet hair extensions i håret. Vi importerer vores eget indiske tempelhår. Award winning quality 3 år i træk.Vi benytter det bedste system indenfor Hair Extensions, nemlig flettemetoden.

Hair extensions kræver tålmodighed, vedligeholdelse og realistisk forståelse for hvad hair extensions er. Vi gør hvad vi kan her i salonen for at give dig en grundig vejledning, med det kræver også lidt fra din side 🙂

Vi opkøber det bedste hår og får det produceret på egen fabrik. Vi har eneret på vores hår i hele Norden og bruger udelukkende Grade 6A++++++. Vi bruger kun dobbeltdrawn hår og håret er dobbelt tjekket inden det forlader fabrikken.

Ikke ET hår er ens og derfor skal hair extensions heller ikke være det. Hos Düwald kan vi skræddersy dine extensions præcis så det passer til dit hår.

Vi garanterer oplevelse og kvalitet.

Læs mere nedenfor

Alt om Hair Extensions

Udviklingen indenfor hair extensions er lidt som en jungle. Det kræver meget tid og tillid fra kundens side, at finde en hårtekniker som opfylder ens egne krav til hårkvalitet, uddannelse, garanti og det endelige resultat.

Indisk tempelhår

Vi benytter indisk tempelhår. Vores leverandør sidder på forreste række når der bydes på de bedste kvaliteter. De leverer til Beauty Works Online som leverer til hele Karadashian familien. Der findes ikke en kvalitet der topper denne. Vi er med som de eneste i Norden.

Europæisk – Russisk hår

Der er næsten ingen Europæiske piger der lader deres hår blive klippet til anvendelse for hairextensions. Endnu færrere piger, hvor deres hår, ikke har været permanentet eller farvet. Den lille del der er på markedet er rasende dyrt og sjældent i længder over 40 cm. Det sælges dog i små mængder og prisen er derefter. Så hvis man bliver tilbudt Europæisk eller Russisk remyhår, især i længder over 60 cm, til en pris der er nogenlunde overkommelig, så er det meget sandsynligt, at dette ikke er ægte Russisk eller Europæisk hår

Hvilken metode skal du vælge – Hair extension?

Der er masser af spørgsmål om hvor vidt det nu er den ene eller den anden, metode der fungerer, om hårkvalitet og om det ødelægger håret.
Hair extensions ødelægger som udgangspunkt ikke håret, hvis personen der har lavet det, virkelig ved hvad han/hun laver. Har pigen tyndt eller tykt hår, er der en verden til forskel på, hvordan en hair extensions skal laves, så håret ikke ødelægges. Vi anbefaler dog Düwalds flettesystem, kaldet flettemetoden.
Du kan se mere om flettemetoden her. Billedet nedenfor viser et NON-remy hår, hvor hårstrående vender modsat af hinanden.

Skællagene er blottede i Non-Remy hår. Dette skjuler producenterne ved at “sminke” håret med silikone. Når silikonelaget er vasket bort efter et par hårvaske, vil det filtre, som mange desværre oplever. Håret vil både være tørt og skællaget vil ikke ligge plant. Alt hår ekstensions er flot når det lige pakkes ud. Dette gælder også for det billigste hår der findes på markedet. For som tidligere nævnt, så er håret er betrukket med en silicone overflade, som ved dette billige hår forsvinder efter få hårvaske. Dette hår er det hår som du som privat kan købe på de hjemmesider der findes et utal af. En anden tilgang til problemet, er at fjerne skællaget helt og blotlægge hårets cortex. Dette vil ikke filtre så nemt, men vil helt fjerne hårets naturlige struktur. Non Remy, er den kvalitet, der giver de største problemer inden for hårextensions idag. Når det er sagt skal man have en fornuftig tilgang til hvad extensions er. Læs under pleje

Trenser – Hair Extensions

Maskinsyet hairextensions-trenser Dette er en trense som er syet på maskine. Alle producenter har deres egen teknik og frembringer dermed varierende kvalitet og tykkelse. Man kan klippe i vævekanten ved maskinesyet hairextensions uden at den optrevles.

Håndstyet Extensions-trenser

Håndsyet hairextensions-trenser er tyndere end maskinsyede trenser. Skal specialbestilles hvis man ønsker dette. Virgin Hair Extension:
Kaldes også indisk, “Virgin Hair eller Jomfruhår. Dette betyder at håret aldrig har været permanentet, farvet eller bleget. Russisk hår, spansk hår, indisk hår, europæisk hår.. – Hvor kommer hairextensions egenligt fra?
Som en religiøs ritual i Indien, lader hele familier sig kronrage i hindutemplerne. Fra de yngste til de ældste i familien giver de afkald på deres forfængelighed, over for guden “Vishnu”. Denne oldgamle ceremoni udføres i håb om et bedre liv for alle familiens medlemmer. I nogle af de største templer bliver der kronraget mere end 12.000 pilgrimme pr. dag. Det største tempel modtager over 18 millioner pilgrimme pr. år og sælger over 75 tons hairekstensions om året. Det hår der anvendes i hairextensions-industrien stammer for det meste, kun fra kvinder med hår af en anselig længde. Templerne sælger dette eftertragtede hår og heldigvis anvendes indtægterne til velgørende formål. Hår fra mænd, børn og ældre, anvendes som hovedregel ikke til hairr-ekstensions. Når håret høstes direkte fra hovedbunden, er håret både sundt, velnæret og alle hårstrå ligger i samme retning. Det er her nok det eneste tidspunkt at man med 100% sikkerhed kan garantere at håret er af remy kvalitet. Efter en en pige ofrer sit hår, bindes håret med snor eller elastik og håret sendes til fabrikken til videre forarbejdning. Et kvalitets hår bliver behandlet nænsomt og fabrikken er underlagt strenge krav om ikke at filtre håret sammen, så det vender i den rigtige gro-retning. Et sundt hår betyder intakte skællag (kutikula), det ligger plant med hårstråets cortex og derfor føles silkeblødt. Europæisk hår er det mest eftertragtede til hårextensions i den vestlige verden, da hårets struktur er 100% lig vores skandinaviske hårstruktur

Indiens største export marked er Kina. Derefter følger USA, Europa og Brasilien. Mange hairextensions produkter markedføres som:

  • Europæisk hår
  • Spansk hår
  • Italiensk hår
  • Kinesisk hår
  • Brasiliansk hår
  • Russisk hår

Etc. etc.

Fakta er at langt størstedelen af disse produkter er i realiteten Indisk hår af varierende kvaliteter.

Brasiliansk hairextensions:

Brasiliansk hår sælges med en unødvendig merpris. Brasiliensk hår er af Indisk oprindelse. At det markedsføres som Brasiliansk hår, har mere med hårets struktur og udseende at gøre. Brasilianere har ingen kultur for at klippe deres hår professionelt.

Brasilien er storimportør og forbruger af Indisk hår. Det meste anvendes i Brasilien men en lille del omforarbejdes og tilsættes specielle opskrifter på balsam, der gør håret blødt. Størstedelen af det hår der sælges som Brasiliansk, importeres dog direkte fra Indien.

Italiensk og Spansk hairekstension:

De største producenter i verden, af kvalitets remyhår er lokaliseret i Italien og Spanien og deraf navnet. Håret de forarbejder er dog for det meste Indisk eller asiatisk hår.

Kinesisk hairextensions:

Asiatisk hår er mere tykt og rundt end europæisk hår. Dette gør håret helt lige og mangler det bølgende fald, europæisk hår har naturligt. Derfor anses det af mange, for mindre egnet til kvalitets hairextensions i Europa. Dette er dog en meget individuel smagssag.

Men husk på at fakta er, at Kina er verdens største importør af Indisk non-remy hår. De producerer hair-extensions af dette hår, i meget ringe kvalitet.

En stor del af deres export, er extensions lavet fra fældet indisk non-remy hår. Skællaget fjernes helt i syrebade eller dækkes med silikone, for at give håret et blankt, skinnende og sundt udseende. Når silikonen er bortvasket efter et par hårvaske, så vil håret have et tørt og livløst mat udseende. Håret vil også have store tilbøjlighed til at filtre.

Det er denne kvalitet der giver forbrugerne, de ærlige påsættere og hele branchen, de allerstørste problemer.

Europæisk – Russisk hår:

Der er næsten ingen Europæiske piger der lader deres hår blive klippet til anvendelse for hairextensions. Endnu færrere piger, hvor deres hår, ikke har været permanentet eller farvet. Den lille del der er på markedet, vil være i “Virgin Remy kvalitet”, og er rasende dyrt og sjældent i længder over 35 cm. Det sælges dog i små mængder, men prisen kan være op til 10.000 kr i indkøb.

Så vis man bliver tilbudt Europæisk eller Russisk remyhår, især i længder over 60 cm, til en pris der er nogenlunde overkommelig, så er det meget sandsynligt, at dette ikke er ægte Russisk eller Europæisk hår.

DÜWALD BENYTTER INDISK TEMPELHÅR

Hårtyper og struktur:

Indo-europæisk hår er ca. 57-90μm tykt. Asiatisk hår er en del tykkere end europæisk hår. Ca. 120μm tykt. Asiatisk hår er mere rundt og tykkere. Derfor en meget lige struktur. Indisk og Europæisk hår er mere ovalt og tyndere, hvilket resulterer i et naturligt fald. Afrikansk hår er mere fladt og roterer meget om sin egen akse. Derfor er det krøllet. En normal hårbund indeholder mellem 100.000 til 150.000 hårstrå.

Hair extensions i Kolding

Düwald var nogle af de første i Kolding til at tilbyde hair extensions. Vi startede i et lille lokale for 17 år siden. Meget er sket siden og den dag i dag er Düwald blandt landest mest erfarne inden for flettemetoden, hair extensions, strukturvalg, hårkvalitet, styling, farvematch og vedligeholdelse. Piger rejser meget lang for at få lavet hair extensions hos Düwald. Det er ikke kun piger fra Kolding. Vi har besøg fra hele landet og det er ofte spændende at høre historien bag deres besøg

Metoder for Hair extension

Metoderne for hair extensions er mange, og lige så mange forskellige meninger findes der. Düwald var blandt de første til at lave hair extensions med hot fusion og hair extensions med tape. Det er vi siden gået fra. Vi kunne se hvilke konsekvenser det havde for kundens hår. Markedet var absolut til det, men det var vores samvittighed ikke.

Flettemetoden i Kolding

Vi har mange piger til påsætning hver eneste dag og dette giver en erfaring, man ikke kan betale sig fra. Kunden ved at med hair extensions hos Düwald der er flettet efter den Düwalds anderkendte flettemetode, ja så er de sikret en optimal hår påsætning.

Forskellen?

Vi har været med fra starten og vi er grundstenen bag mange tekster og pleje instruktioner på mange hjemmesider. 🙂 Men hvad gør forskellen  fra Düwald til andre saloner? Svaret er mange forskelle.

Vores erfaring med hair extensions med flettemetoden er 17 år.

Vi matcher din hårstruktur, din farve 100%, vi klipper din hair extensions til, efter sikre og professionelle metoder, du ikke oplever andre steder.

Vores vævekant er vævet efter originale metoder der er afprøvet gennem 17 år,

Meget øvelse ligger bag vores fletteteknik og folk udefra der ser vores fine håndarbejde bliver yderst imponeret. Det er vi naturligvis stolte af.

Derudover er vi altid behjælpelige med eventuelle udfordringer der kan opstå med med hair extensions.Vores telefon er altid åben for gode råd. Vi guider og råder dig hele tiden hvis behovet er der. Vi giver ikke penge retur, men retter, hvis der mod forventning, skulle eventuelle fejl i håret.

Pleje – Extensions

Dagene efter din hårforlængelse

De første par dage efter en hårforlængelse kan du være lidt øm i hovedbunden. Dette er ikke tilfældet hos alle, men hos nogen kan det blive lidt ømt at sove på. Det er helt normalt og foretager sig hurtigt. Vi har rodet ganske meget i din hovedbund og dine hårrødder skal lige vænne sig til hair extensions-håret. I dagene efter en hårforlængelse er den eneste fornuftige løsning, et løst hængene hår eller en fransk eller almindelig fletning. INGEN stramme knolde, hestehaler eller andet. Dette vil kun forværre ømheden.

Inden vask

Før du vasker extensions-håret det så red håret igennem og gør det altid fra spidserne op opad til du når hovedbunden. Del håret op i de lag de er lavet i. Støt extensionshåret med dine hænder, ved at presse på banerne med hånden, mens du reder med den anden. Ved at rede håret inden bad, undgår du at det filtre i bruseren og efterfølgende. Hvis du reder håret mens det er vådt, må dette kun gøres med fingerene eller vores specialbørste du kan købe i salonen eller på webshoppen, du finder her på siden.. Hold altid fast om håret, så du ikke hiver extensionshåret ud af trensen. Vask håret i nedadgående strygende bevægelser. Brug hårkur ved hver hårvask og brug ALTID balsam afsluttende. Brug altid FØRST hårkur og til sidst balsam. Hårkur åbner op og bearbejder, balsam forsegler og lukker håret.

Vask af Hair Extensions

Lad os slå en ting fast med det samme. Produkter fra frisøren er og vil, altid være bedre, end produkter fra Bilka. Billige produkter skummer og dufter dejligt, men de tilfører ikke nær så meget fugt som de dyrere og mere eksklusive produkter. Et mærke vi kan anbefale er Amika. Køber du Amika i klinikken, får du også 1 månedes fuld garanti på dit extensionshår. Dette kan selvfølgelig også købes i klinikken, eller på webshoppen. Hvis du vælger at bruge produkter fra en billig-hjemmeside eller et supermarked frafalder din garanti.

Dagene imellem vask

Vi anbefaler at du vasker dit extensionshår ca. 3 gang om ugen. Både for hårest skyld, men også for selve trensen som ikke burde stresses unødvendig. Synes du din hovedbund fedter, brug da tørshampoo som er Gud gave til os piger med Hair ekstensions. Dette sælges selvfølgelig i klinikken i hvid, brun og sort.

Efter badet

Tør extensions håret godt ved at kramme håret i et håndklæde og inden det er helt tørt så påfør gerne en smule hårolie……..- det giver dit hår masser af fugt og samtidig gør det lettere for dig at rede det ud. IKKE overdæng dit hår. ….-lidt men godt. Bruger du for meget produkt, vil dit hår klistre sammen og filtre.
Lad det ALTID lufttørre i minimum 20 min. inden føntørring – ALTID!
Husk at vådt hår medfører en højere gnidningsmodstand, da væske løfter skællaget. Så du vil opleve håret filtre mere når det er vådt. Brug en vores specialbørste, en kam med store brede tænder eller dine fingre mens håret er vådt. Dette vil skåne hårets skællag og forlænge dets levetid. Brug dine fingre til at rede med når håret er tørt. Dette vil mindske slitagen på hårstråene betydeligt.

Føn, glat og krøl

Del nu ekstensions-håret op. Start fra neden og føn første sektion af extensionshåret. Bærer du hår med fald så brug krøllecreme, føn kun let og lad håret lufttørre. HUSK altid at din føntørre skal blæse lunken luft…..-ikke kold og ikke varmt. Glat evt. håret hvis du har valgt den glatte struktur, dette vil forbedre udseendet og følelsen af dine hairextensions 100 %. Dog skal man vide at varme slider på sigt håret, så brug varmebeskyttende. Arbejd dig opefter til du når toppen. At føne sit hår på denne måde, mindsker tiden og skåner dit yderste hår for varme. Afslut altid med oliedråber. Max 4 pump til et helt hairextensions- hår. Fordel godt overalt, dog ikke i hovedbunden.

Har du valgt hair extensions med fald, så føn kun bunden. Del stadig håret op i sektioner, men føn kun bunden. Lad håret lufttørre efterfølgende, tilfør krøllecreme. Hjælp krøllerne på vej ved at kramme håret i opadgående bevægelser og føn imens, hvis du ønsker meget fald/krøl.

At bevare hair extension flot og sundt, kræver at du er villig til at bruge den ekstra tid det kræver. Lidt extra tid med børsten og du undgår du at din hair extensions begynder at filtrer. Start altid fra spidserne og red da stille og rolig op til du når hovedbunden. Hold ved håret imens, så du ikke hiver håret ud fra trensen. Brug en velegnet hairekstensionsbørste. Disse er blidere ved håret og påsætningspunktet/punkterne end normale børste. Du kan ca. regne med at efter påsætning og i løbet af hårets levetid vil du tabe mellem 10-15 % af dine extensionshår. Dette skyldes ganske enkelt normal fældning ligesom det også sker fra vores eget hår. Du oplever det dog i værre grad da ekstensionshårene er længere, der meget mere hår og derfor syner det af meget.

Sport

Hvis du dyrker sport, så flet altid håret i en fransk fletning eller en almindelig stram fletning. Hvis du vælger at bade i klor eller saltvand som er extremt hårdt ved extensionshår, giv da håret fugt efter badning. Klor og saltvand kan skade din hair ekstensions rigtig meget og garantien bortfalder ved dette. Du kan bruge noget ekstra balsam i håret, inden en svømmetur. En endnu bedre løsning ville jo selvfølgelig være at bruge badehætte. Efter klor eller saltvand, skyl håret meget grundig i rent vand, inden du påbegynder den daglige vask. Inden du går i seng, er det vigtigt at du fletter dit hår i en fransk eller almindelig fletning. Krøllerne fra nattens fletning, er smukke dagen derpå. Husk du aldrig må sove med vådt eller fugtigt hår.

Hair extensions pleje i korte træk

  • Vask håret MAX 3 gange i ugen. Brug istedet tørshampoo
  • Brug ikke andet olie end HH Simonsen eller Olaplex. Andet misfarver extensionshåret.
  • Del håret op inden du skal rede dit hår
  • Red håret inden hårvask og hold om håret imens
  • Red kun håret nedefra og op med strygende nedadgående bevægelser
  • Vask med shampoo, hårkur og balsam, i nævnte rækkefølge
  • Lad altid dit hår lufttørre i minimum 20 min. inden føn
  • Del håret op så du kan få tørret din hovedbund
  • Red håret et par gange om dagen, men husk og hold om håret imens.
  • Brug produkter der er beregnet til dine extensions (produkter med fugt)
  • Brug hårkur gerne hver gang
  • Garantien frafalder hvis der er badet i klor eller saltvand
  • Husk genopsætning hver 6 uge
  • Det frarådes at farve håret. Det er på eget ansvar.
  • Man kan ikke bruge ordet PLEJER om extensionshår.
  • Håret kommer hver gang fra forskellige personer og kan varierer
  • Du skal påregne køb af nye baner ca. hver 2 gang
  • Er håret meget langt eller lyst skal du påregne køb af nye baner ved hver genopsætning
  • Holdbarheden forringes ved længere, krøllet eller lyst hår
  • Håret filtre mere når det er vådt
  • Husk håret vejer mindre når det klippes
  • Hvis du følger denne vejledning vil du opnå det absolut bedste resultat!
  • Brug Amika produkter som anbefalet fra salonen

Hårstruktur

Om dit hår er helt glat eller med bølger, matcher vi din struktur. Du har som kunde brug for at din hair extensions, arbejder sammen med dit eget hår – også når det regner eller er fugtig i vejret, Det sørger vi for. Vi laver dog ikke extensions med små krøller

Hair extensions Jylland, fyn og Sjælland.

Vi holder en skarp kontrol med vores hår. Der bruges ikke permanent-væsker eller syre til forarbejdningen af extensionshåret. Der bruges naturfarver og damp. Når det er sagt kræver det forståelse for at produktet er fra forskellige personer og derfor varierer i kvalitet, farve og struktur. Man kan ikke bruge ordet plejer om extensionshår.

Skællagene er 100 % intakte og vi bruger kun det “yngste” af håret. Alt dette sikrer dig den absolut højeste kvalitet indenfor hair extensions. Men jo længere hår, jo ældre og mere slidt hår. Præcis som dit eget. Jo lysere, mere krøllet og længere, jo mere vedligeholdelse.

Bemærk at kun hos Düwald fletter vi efter den originale Düwald flettemetode.

Luxus Hair Extensions

Med den rigtige pleje vil man bære det smukkeste, mest glansfulde hair extensions. Håret fælder minimalt og kan genbruges gang på gang. Extensionshåret er Indisk Tempel hår. Extensionshåret kan farves, krølles, glattes styles osv. Levetid 10-14 måneder.

Hairextensions Flettemetode

Om dit hår er helt glat eller med bølger, matcher vi din struktur. Du har som kunde brug for at din hair extensions, arbejder sammen med dit eget hår – også når det regner eller er fugtig i vejret, Det sørger vi for. Vi laver dog ikke extensions med små krøller

Sundt hår efter hair extensions

Vi følger vores kunder tæt og hjælper mange videre fra tyndt hår, til et kraftigere og mere sundt hår.
Alle vejledes efter Düwalds principper, om et flot extensionshår OG et sunt naturhår. Disse to ting skal opfyldes og efterleves og vi følger dig tæt i dine genopsætninger.

Vores hair extensions flettemetode:

Vi garanterer også at du ikke får hovedpine efter en påsætning, hvis du følger vores instruktioner. Vores flettemetode bliver konstant eftertjekket og vi arbejder hver eneste dag på at være blandt dem der kan tilbyde Hair Extensions, som med garanti, ikke skader dit eget hår.

Hair extensions i Kolding:

Vi har kunder fra hele Danmark. Det er ikke kun piger fra Kolding der benytter vores populærer hair extensions.
Piger kører hver dag fra Århus, Odense, Esbjerg, ja fra hele Jylland og Fyn, for at opleve det eftertragtede flettesystem.

FAQ om Hair Extensions

Om dit hår er helt glat eller med bølger, matcher vi din struktur. Du har som kunde brug for at din hair extensions, arbejder sammen med dit eget hår – også når det regner eller er fugtig i vejret, Det sørger vi for. Vi laver dog ikke extensions med små krøller

Skader hair extensions mit eget hår?

Nej absolut ikke! Ikke hvis det er lavet og passet korrekt. Hair extensions ødelægger på ingen måde håret, hvis påsætteren og kunden sammen opfylder de kriterier der skal til for at opnå det perfekte resultat – OGSÅ PÅ SIGT.
Noget er gået galt helt fra starten af, hvis en pige oplever et ødelagt hår grundet hair extensions.
Vi har hjulpet rigtig rigtig mange piger til et sundt og fyldigt hår, ved hjælp af hair extensions. En korrekt påsætning, vedligeholdelse, god kvalitet extensionshår er vejen frem.

Kan jeg farve hair extensions?

Ja, men brug gerne hårest naturlige fald istedet for. Det vil dit eget hår også takke dig for 🙂

Hvilke produkter skal jeg bruge til hair extensions?

Produkter til tørt og slidt hår som Amika shampoo, balsam, en lækker hårkur og olie eller silikonedråber – så er du dækket ind til et flot og skinnende hår.

Jeg synes mit eget hår er blevet tyndt, efter jeg har haft hair extensions i?

Nej dit hår bliver ikke tyndere af hair extensions.

Vi vil her prøve at fortælle dig, hvad det er der sker, siden det føles tyndere:
Mange piger glemmer hvor tyndt hår, man i virkeligheden havde, inden påsætningen. Dette er en naturlig ting der sker over 2 måneder hvor man er lykkelig for sit nye lange tykke extensionshår. Når extensionshåret tages ud, føles det som om man havde tyndere hår, end da man startede. Ofte er det det helt modsatte, der afspejler virkeligheden… Håret har fået ro og man er begyndt at pleje sit hår mere, end da man ikke bar hair extensions. Men at gå fra et lækkert tykt hår, tilbage til virkeligheden med ens eget i nogen tilfælde tynde hår, er en oplevelse mange ikke har forudset eller forberedt sig på.

Overgangen fra eget hår til extensionshåret er ikke blevet udlignet og det ser frygteligt ud! Mange piger virker som om det ikke gør dem noget, at alle kan se de har hair extensions i. Vi kan ikke lade være med at kigge langt efter de piger der bærer en virkelig dårlig hair extension. Oftest er det clipshår, der er påsat og ikke klippet til. Men desværre oplever vi også, at pigerne ikke får den nødvendige klip efterfølgende.

EN FLOT TILKLIPNING ER 50 % AF ET FLOT RESULTAT! En 100 matchende farve og hårstruktur er absolut også afgørende for et flot resultat. At en pige er lys eller mørkhåret betyder ikke, at det er den samme farve som den sidste kunde. Alle har forskellige hårfarver og oftest skal ca. 3 farver blendes for at opnå et perfekt resultat. Det betyder ikke man har 3-farvet hår, men at nuancerne gør at påsætningen ser flot ud også når solen skinner direkte på det.

En korrekt hårstruktur er også et must. Hair extensions og naturhår skal gerne arbejde sammen, også når det er fugtig i vejret eller det regner. Så alt i alt! -En flot og usynlig påsætning er et sammenspil af mange ting.

Er Jeres hair extensions 100% ægte remi hår?

JA! Og dette er for os et minimum. Men ægte hår betyder jo ikke kvalitet. Ikke engang remi hår betyder kvalitet, som mange tror – men så er vi godt på vej.

Hvor i verden kommer det virkelige lækre hair extensions fra? Du vil få forskellige svar, fra hver enkelt påsætter, frisør eller leverandør du ringer til. Dog vil de dygtigste i branchen være enige om at det flotteste, mest holdbare kommer fra enten templer i Indien kaldet Tempel-hår. Asiatisk hair extensions hår, fraråder vi på det kraftigste!

Til sidst er det selve fabrikken der behandler det høstede hår. Er der her tale om en mild afblegning, permanent, farvning osv.

Du kan sammenligne det med almindelig eller økologisk mad. Økologisk mad stammer fra dyr der har haft de mest optimale forhold, fodret med den bedste mad og i det hele taget, blevet taget sig godt af. Du får hvad du betaler for, længere er den ikke.

Man kan sagtens købe en hel pakke hår til 500 kr. på nettet. Dette er med garanti en blanding af fiber og ægte hår fra Kina, der har været igennem en syre behandling for at kunne matche vores skandinaviske hår.

Kan jeg kun få hair extensions med flettemetoden hvis jeg kommer fra Kolding?

Vores kunder kommer fra hele Jylland, ja hele Danmark for at få lavet det originale Düwald hair extensions. Vores kunder kører fra Odense, Vejle, Haderslev, Horsens, Fredericia, Esbjerg og mange mange andre byer for at få lavet flettemetoden. Vi er de eneste i Jylland der laver flettemetoden som den skal laves og det er vi selvfølgelig stolte af.

Hair extensions, men hvilken metode?

Totter – hot fusion . svejsning . strand by strand etc.

Denne metode var en af de første i Danmark. Firmaet Greath Lengths var det første på markedet og de leverede/leverer hårektensions i verdensklasse. Desværre var det også denne metode mange så sit snit til at tjene hurtige penge. En tang, billigt extensions hår og en pige med ønske om fyldigere hår – WUPTI! Disse påsættere dukkede op i hele landet som steppebrand og lovede mere end de kunne holde. Desværre for branchen.

Totter

Totter er stadig en OK holdbar løsning

Vi stiller dog krav til vores leverandører og som minimum forlanger vi, keratin på totterne og ikke billig lim, som nogle benytter. Vi forlanger et-grams-totter og vi ser det som en selvfølge, at håret er remi/remy hår af en super kvalitet!

Håret skal fjernes af en professionel. Vi anbefaler ikke, at man selv giver sig i kast med dette job. Det kræver den rette væske, tang, viden og tålmodighed

Tape on/off – metoden

En udemærket metode, hvis man er villig til, at få rykket håret op ca. hver 1 ½ måned. Det lyder som ofte og det er det også. Men metoden er god, hvis du som meget korthåret ønsker lidt længde eller fylde. Metoden egner sig absolut til kort eller page hår.

Vi anbefaler ikke man går i krig med selv at tage håret ud. Dette skal gøres hos en professionel og netop her, gør det forskellen på ødelagt eller sundt hår. Der skal bruges korrekt væske, den rette viden og en hvis mængde tålmodighed!

Flettemetoden – påsyning, vævekanter, etc.
Det er den sidste, af de 3 vi vil nævne.

Flettemetoden er en gammel afrikansk metode. Duwald har fornyet flettemetoden og tilpasset den til skandinaviske hoveder. Düwald har udviklet på denne metode i over 17 år og tilbyder et flettesystem ikke set andre steder i Jylland.

Flettemetoden der er mest behagelig, naturlig og med mulighed for virkelig fylde. Flettemetoden kræver ikke speciel væske ved udtagning og er nem at genbruge. Til en gennemsnits person, laves der 2 vævekanter for et fyldigt og langt hår.

Ring 702 702 og hør mere om den originale Düwald flettemetode.